Videre til indhold
Du er her: Forside » Artikler Om Ure » Basel World 2000

Basel World 2000

Historien om vores tur til Basel World 2000

Som det sikkert er flere af vores kunder bekendt, var vi i år på messe i Basel. Her på siden vil vi vise en række billeder fra vores tur, som giver et indtryk af stemningen på verdens største messe for kvalitetsure, samt værktøj og maskiner til ur branchen.

Messen i Basel er simpelthen den største samlede præsentation af urfabrikkernes seneste produkter overhovedet. Alle de store mærker er repræsenteret med meget store og imponerende stande.

Det var spændende at se hvordan næsten alle de større mærker udvikler flere og flere mekaniske ure, en for os meget glædelig udvikling. Kun 8% af urproduktionen i Schweitz er mekaniske ure, men de udgør næsten 50 % af omsætningen!!!

Se på billederne og prøv at forestille Dem stemningen på messen. Vi nød det.

Claus Damkjer - Uhrmageriet


Hovedindgangen til hal 1.


Breitling havde en meget imponerende hangar som stand med en Spitfire på højkant.



Glashütte Original, en af de gamle firmaer fra det tidligere Østtyskland, er virkelig kommet op i en flot klasse.


IWC havde en af de største og flotteste stande på messen, hvor deres nyeste konstruktion forøvrigt blev præsenteret. Et selvoptrækkende værk med 8 døgns gangreserve - i lommeurs størrelse.


Jaeger le Coultre laver stadig noget af det smukkeste urmagerkunst, som findes.


Lacher eller Laco, også et af af de gamle Østtyske firmaer, laver nogle ret flotte piloture. Det er replika af de ure de lavede under krigen med lommeursværker i armbåndsure. Man kan også købe et af de originale ure fra krigen, de har fundet og istandsat 75 af de gamle ure.


Lange & Söhne, endnu et af de gamle Østtyske firmaer, hvad kan jeg sige...? Det er bare kræs!


Omega viste en række flotte nyheder, bl.a denne Seamaster America's Cup model.


Patek Philippe havde nok messens flotteste stand, og viste nogle fantastisk flotte ure.


Rolex' stand var lukket land, hvis man ikke var inviteret, der stod to vagter konstant ved døren.


Blancpain havde efter min mening messens grimmeste stand, det lignede det det var, pap! Men urene var flotte.


Eberhard viste et meget flot finisheret Unitas 6497 lommeursværk monteret i et armbåndsur.


Fortis havde en mindre stand på messen. Her en Cosmonaut model.


Det tyske firma Sattler viste nogle af deres flotte regulatorure. Keld nød dem.


Zenith præsenterede en ny udgave af deres El Primero kronograf med manuelt optræk. Et flot ur.


Der er også smykker og diamanter på Basel messen, her et timeglas med Brillianter i olie!


Tilbage til oversigten for baggrundsartikler.

Oprettet af vw
Sidst opdateret 2006-10-01 09:28