Videre til indhold
Du er her: Forside » Artikler Om Ure » Basel World 2007

Basel World 2007, Omega og andre nyheder, side 1

Side 1, videre til side 2, side 3.


Basel World 2007. Så er vi tilbage på verdens største messe for ure og smykker. Det er her de førende urmærker, såsom Patek Philippe, Breguet, Rolex og selvfølgelig Omega, præsentere deres nyheder for det indeværende år. Vi vil her præsentere et smugkik på nogle af de nyheder vi så, men der er selvfølgelig mange flere, som der ikke blev plads til her.

Omega havde i år i samarbejde med auktionshuset Antiquorum arangeret en tema auktion, Omegamania, kun med Omega ure. Auktionen fandt sted samtidig med messen. Der blev budt ind på urene både fra Genéve og direkte fra messen i Basel, og samtidig kunne man byde på urene via internettet. Hvis man er interesseret, kan auktionskataloget stadig skaffes. Vi finder det i øvrigt meget interesant at Omega gør så stort et nummer ud af deres egne vintage ure. Det er med til at hæve den generelle interesse for Omega og selvfølgelig især for de gamle klassiske Omega modeller.

Søndag middag sad vi i Omega's café i messehallen under frokosten og kunne dermed følge med i salget af flere ure. Netop mens vi fulgte med blev nogle af de dyreste ure under hammeren solgt. Det var en Omega Constellation Grand Luxe 1958 i platin med platin lænke og diamanter på skiven. Vurderingen lød på 30-40.000 CHF, mens hammerslaget blev på hele 360.000 CHF. Det er ca. 2,5 million dkr!!! Solgt til en ukendt herre i CH.

Hour Vision var den største og vigtigste nyhed fra Omega i år. Modellerne har Omega's første nye værkkonstruktion i mange år og der er lagt utroligt meget prestige og energi i udviklingen af urene.

Her står Keld og nyder udstillingen af Hour Vision modellerne. Det ses tydeligt hvordan kassen er konstrueret i lag, og et af dem sågar i safirglas! Ja, man kan se ind gennem siderne på urkassen på det samlede ur.

Omega viste også andre flotte nyheder. Her først en De Ville Chronoscope GMT og ved siden af X2 Chronograph. Bemærk de nye skivefarver i brunlige nuancer, der matcher den brune læderrem.

Et utroligt flot ur er Omega's Central Tourbillon, der nu også har fået co-axial gang. Samtidigt er værket udført i en fantastisk flot kvalitet med brunerede værkplader og gyldne skruer. En teknisk præstation i særklasse. Hvis du spørger om prisen, har du ikke råd...

I den lidt mere "almindelige" afdeling er her nogle flotte nye damemodeller. Constellation med diamanter og - igen - en brun skive. Desuden en flot Seamaster Aqua Terra stål/guld med diamanter.

Side 1, videre til side 2, side 3.

Oprettet af vw
Sidst opdateret 2007-04-27 16:35