Basel World 2007, Omega nyheder, side 2
Tilbage til side 1, side 2, videre til side 3.
2007 bliver et rigtigt Speedmaster år. Den første Speedmaster kom i 1957 og 50 års jubilæet fejres naturligvis med en række nye modeller. Nogle er limiteret modeller i små styktal, mens andre har form af en opgradering af en allerede eksisterende model.
Den mest spektakulære modelserie er: Speedmaster 50th Anniversary Limited Series, stærkt limiteret i kun 57 stk. i enten rød-, gul- eller hvidguld og med sort emaljeskive. Alle disse guldure er allerede udsolgt fra fabrikken. Heldigvis laves der også en serie på 1957 stk. i stål, også med sort emaljeskive. Prisen i stål er 60.000,- dkr! Vi har bestilt EET eksemplar og kan ikke få flere. Hvis du er interesseret i dette unikke ur, skal du henvende dig til os hurtigst muligt.

Den limiterede model bliver leveret i en specielt stor og lagdelt træboks indeholdende både lænke og rem foruden en lup og værktøj til at skifte rem med. Værket har fået kaliber nummer 3201, som selvfølgeligt skyldes kaliber 321, brugt i den oprindelige Speedmaster fra 1957. Kaliber 3201 er et værk med co-axial gang og manuelt optræk i en ekstremt flot finish.
Til dem, som måske ikke lige har lyst til at bruge 60.000,- på en Speedmaster, er der lavet en limiteret Speedmaster Professional i 5957 stk. Denne er kendetegnet ved den gyldne "søhest", Hippocampus, på skiven. Vi har bestilt to stk. og tager gerne imod forhåndsordrer allerede nu.
Der bliver også lavet en limiteret Speedmaster med en brunlig skive, men da jeg ikke synes den er særlig flot har vi ingen i ordre.
Marine 1932, Omega's første vandtætte ur, bliver i år lavet i en lille museumsserie. Denne flotte bicolour model blev der kun lavet eet eksemplar af, som blev solgt på Omegamania auktionen. Den oprindelige model blev testet til 135 meter og derfor laves der desuden en serie i massivt guld på 135 stk.

Speedmaster Broad Arrow serien er i år blevet opgraderet med en ny 1957 serie. Modellen har fået co-axial gang og glasbund, samt nogle nye flotte skiver. Vigtigst er nok at modellen kommer i en bicolour stål/guld udgave med brun skive, samt enten brun rem eller lænke.

Speedmaster Date og DayDate kollektionen bliver også opgraderet med modeller i bicolour.

Constellation Double Eagle Chronograph kommer i en speciel Mission Hills World Cup golf udgave i titan med kulfiber skive og gummirem.
Planet Ocean dykkeruret kommer i massivt 18kt. rødguld!
Tilbage til side 1, side 2, videre til side 3.
Sidst opdateret 2007-04-27 16:50


