Basel World 2008, side 3
Tissot
Den største nyhed i år hos Tissot er en opdateret udgave af T-Touch kaldet T-Touch Expert. Den nye udgave har en lang række ekstra funktioner bygget oven på de allerede eksisterende: 2 alarmer, nedtælling, mere avanceret kompas, bagrundslys på displayet og endnu vigtigere vandtæt til 100 meter! De nye modeller dukker op i butikken i løbet af sommeren.

Certina
Certina viste selvfølgelig også en række flotte nyheder, blandt andet et par flotte mekaniske kronografer. Vi har haft flere forespørgelser på en mekanisk udgave af Podium Square, nu er den her så endeligt.
Longines
Longines havde ikke så mange nyheder med i år. Det faktum skal ses i lyset af at mange af nyhederne fra sidste års messe først nu er ved at være klar til levering.
En spændende nyhed er dog deres retrograd model, som er blevet meget godt modtaget af presse og kunder fra hele verdenen.
Mühle
Mühle er et relativt nyt mærke på det danske marked. Vi har haft det i butikken siden efteråret og de tilbyder en række flotte modeller i en lidt anderledes stil en den vi ellers er vant til at se. Fin kvalitet til en fornuftig pris.
Edox
Vi ser efterhånden flere og flere produkter, der umiddelbart ingenting har med hinanden at gøre, men som alligevel kan markedsføre sig til fælles fordel. Tit og ofte er ure og biler koblet sammen, og her er endnu et eksempel. Edox ure har lavet en model specielt til Königsegg, den svenske super sportsvogn.
Breguet
Breguet er et af de fornemste urmærker i verden med produkter, der matcher deres historie og tradition. Økonomisk upopnåelige for de fleste, men fantastisk flotte små kunstværker.
Afsluttende bemærkninger
Basel messen var igen i år en stor og indtryksrig oplevelse, og jeg håber at vores læsere også har fået del i den atmosfære vi oplevede på vores tur til Schweiz.
Claus Damkjer
Tilbage til oversigten for baggrundsartikler.
Sidst opdateret 2008-05-06 16:36


