Videre til indhold
Du er her: Forside » Generelt » Om at få det bedste frem i fotos på en hjemmeside

Om at få det bedste frem i fotos på en hjemmeside

Når man laver en hjemmeside som vores, er der specielt eet spørgsmål man støder imod, når man forsøger at opnå den bedst mulige billedkvalitet for vores gæster: Hvor store skal de 'store' billeder være?

Hvis man laver dem for små, kan man ikke se alle detaljerne, og bliver de for store, løber man ind i at diverse web browser programmer, som fx. Internet Explorer, ofte er indstillet til at 'mishandle' store billeder.

Mere præcist: Hvis man beder fx. Microsoft Internet Explorer om at vise et billede, som er større end der er plads til inden for vinduet hvor hjemmsiderne vises, vil IE simpelthen begynde at smide et passende antal linier væk for at få billedet ned i en størrelse, som passer!

Når man først har lagt mærke til det mudrede indtryk og de hakkede kanter i fotos, som denne behandling giver, er effekten ikke til at overse. Heldigvis er der en simpel løsning: Man kan for det meste nemt og hurtigt overbevise browseren om at vise billedet i den fulde opløsning, så man selv kan scrolle rundt efter behag.

Internet Explorer: Flyt musemarkøren ned over nederste, højre hjørne af billedet. Efter et øjeblit kommer et ikon til syne under markøren. Ikonet forestiller et rød/orange billede med pile strålende væk fra alle hjørner. Klik på ikonet, og det viste fotos vil synes at 'hoppe' op i fuld størrelse.

IE har også en indstilling, som får programmet til aldrig brutalt at skalere for store billeder ned i størrelse.

Firefox: Flyt musemarkøren hen over billedet og den vil forvandles til et forstørrelsesglas med et '+' indeni. Klik en enkelt gang for at se billedet i dets oprindelige størrelse. Endnu et klik og billedet krymper igen. Firefox har også en indstilling til at slå denne funktion fra, men den er desværre meget godt gemt.

Safari på Mac OS X: Safari skalerer som standard ikke billeder, som er for store.

Konqueror på Linux/BSD/UNIX: Som Safari skalerer Konqueror som standard ikke billeder af overstørrelse.

Oprettet af vw
Sidst opdateret 2006-06-17 14:52